Den 26. november 1988 blev jeg viet til min Anne på Aalborgs gamle rådhus. Det betyder at vi i dag har 28 års bryllupsdag. Tak til min egen elskede Anne for de mange år i tykt og tyndt, medgang og modgang. Jeg glæder mig til de næste 28 år sammen 🙂
Ellers er sæsonen for julefrokoster sat ind. I går var jeg til firmajulefrokost på restaurant Petersborg. Bagefter fik vi et par cocktails på Fidel’s. Mærkeligt sammentræf, at den gamle cubanske diktator, Fidel Castro, døde på samme dag. Anne har også et par firmajulefrokoster på planen indenfor de nærmeste uger.
Sidste weekend var vi til julefrokost med de gamle venner fra Aalborg, men savnede dog nogle, især PP, som desværre døde i en alt for ung alder i januar i år.