I dag fik vi en træt og solskoldet, men også meget glad ung mand hjem fra 5 dages skiseminar i den norditalienske skisportsby Limone Piemonte.
Det er gennem virksomheden, hvor Mathias er i ingeniørpraktik, at han har fået denne oplevelse – en flot gestus fra virksomheden, men absolut også et velegnet initiativ til at styrke loyalitet og fællesskabsfølelse hos medarbejderne i et succesfuldt og ekspansivt firma.
Anne og jeg har selv haft tilsvarende gode oplevelser med skiløb, faglighed og kollegialt samvær for år tilbage i det forlængst hedengangne Programatic. Dette lagde grunden til vores efterfølgende interesse for skiferier.
I dag var vi også på Engholm Kirkegård med en blomst for at markere 19-års dagen for Monnas død i går.