Efter gårsdagens folketingsvalg fik vi det ventede systemskifte, det røde flertal, den første kvindelige statsminister. Den snævre valgsejr 89-86 (92-87 med nordatlantiske mandater) var, omend med S og SF som store stemmemæssige tabere, “kulminationen” på en lang (10 år og 12 minutter) og intens valgkamp.
Forude venter lange og vanskelige forhandlinger før Helle Thorning-Schmidt kan danne sin regering med S, SF, muligvis R og med EL som parlamentarisk grundlag.
Gid hun må mislykkes med denne mission!
Danmark har bestemt ikke i denne krisetid brug for et rødt styre, som har indyndet sig hos brede befolkningsgrupper på et misundelses-motiv, og som kun kan foreslå nye skatter og afgifter og en voksende offentlig sektor som løsning på de store udfordringer med recession, svigtende konkurrenceevne og foruroligende fremtidig demografi.
Eneste trøst er at de Radikale forhåbentlig holder den nye regering op på tilbagetrækningsreformen.