Juleaftensdag. Endnu en gang blev alle juleforberedelserne – på trods af alle odds – gennemført “just in time”. Ænderne er stegt og ris a al manden er blandet. Juletræet er stillet op, og skal snart pyntes. Et foreløbigt skøn over gavemængden tilsiger, at der må etableres en alternativ gavebunke – der er simpelthen ikke plads under træet.
De sidste par aftener har jeg syslet med at sætte ny harddisk i Willys PC, samt redde mest muligt af det gamle diskindhold. Operationen ser i store træk ud til at være lykkedes, der resterer blot et problem med Outlook Express.
Jeg glæder mig til en uges juleferie, hvor vi kan hygge os sammen i den lille familie. PC selvbygger-projektet til Mathias bliver jo nok et gennemgående tema.