Henning Kok

Efterårsferien er ved at være slut. Den startede med fantastisk flot og lunt vejr og sluttede med mere almindeligt, dansk efterårsvejr med regn og rusk.

Jeg har nydt i fulde drag denne uges pusterum – med nedsat stressniveau og tid til mere familiære sysler. En lille kort ToDo-liste på 10-12 punkter er også blevet afviklet i feriens løb. Et af de større punkter har været topkapning af vores træer i det sydlige naboskel. Her mangler dog stadig bortkørsel af et større læs grenaffald.

Den meget og længe omtalte Martin DM westernguitar fik jeg også anskaffet i ferien. Den har en fantastisk flot klang, og jeg håber at få stor og langvarig glæde af den. Sammenlignet med den gamle Yamaha med nylonstrenge er stålstrengsguitaren dog noget sværere at spille på – i kraft af de hårde strenge og den smallere hals – men det er givetvis et spørgsmål om øvelse. Jeg tror også at et skift af strenge fra Medium .013 til Custom Light .011 vil være gavnligt for de bløde “nylon”-fingre på kort sigt.

I dag har vi deltaget i Eitzen Groups traditionelle golfarrangement på Helsinge Golf. Som sædvanligt et godt og hyggetligt arrangement med efterfølgende spisning. Golfmæssigt ingen stor præstation for mit vedkommende, skønt jeg opnåede minimum antal slag blandt de tilstedeværende “begyndere”. Men alligevel – 33 slag på en 6-huls par 3 bane … !

Efterårsferie! Jeg har set frem til skolernes efterårsferie i uge 42, som giver mulighed for nogle gode fælles fridage for hele familien. Efter de seneste ugers dramatik i projektet har jeg også god brug for lidt afspænding.

Her i weekenden er Anne i Nørresundby for at besøge sine forældre Ellen og Gunnar, jeg håber de får nogle rigtig gode stunder sammen. Efterårsvejret er det smukkest tænkelige.

Se i øvrigt det seneste foto af Mathias – jeg synes at han er en rigtig flot fyr.

Til lykke til min svigermor Ellen med de 76 år i dag.

I går fik vi udskiftet vor 20 år gamle, veltjente varmepumpe, så nu burde forsyningen af varmt vand være sikret i mange år fremover.

I dag lykkedes det endelig at gennemføre den obligatorisk træningstime med flyveinstruktør, så min certifikatrettighed nu er sikret frem til 31. oktober 2007.

Turen gik anderledes end forventet, da der ikke blev øvet de traditionelle drej, slowflight, stalls, nødlandinger etc. men derimod en navigationstur til Roskilde i temmelig dårlig (ca. 5 km) sigt, samt en landing på Roskilde, hvilket jeg ikke har praktiseret i årevis. Alt i alt en lærerig og positiv oplevelse.

Så blev det weekend efter en hektisk arbejdsuge, hvor der er arbejdet med nødplaner for vores forsinkede fastprisprojekt. Det er aldrig sjovt være projekt i den situation, hvor styregruppen, som repræsenterer både kunden og Capgemini, har sin fulde opmærksomhed rettet mod projektets bestræbelser på at rette op på forholdene.

Ellers har ugen budt på bisættelse af en kær kollega – min afdelingschef – som døde i en alt for tidlig alder. Måske på grund af alt for meget arbejde. Der var utrolig flot tilslutning af nuværende og tidligere kolleger til bisættelsen, da Per var en afholdt og respekteret person.

På trods af 3 velmenende forsøg er min obligatoriske flyvetime med instruktør endnu ikke lykkedes. Hver gang har vi måttet aflyse pga. tåge/dis eller fordi andet er kommet i vejen. Det begynder at haste lidt, da instruktørtimen skal overstås inden min nuværende certifikatrettighed udløber 31. oktober.

I dag har jeg løbet en af mine alt for sjældne – men forhåbentlig nyttige – 5 km løbeture. En fantastisk flot oplevelse i den solbeskinnede og efterårsfarvede skov.

Jeg har genoptaget guitarlektionerne efter en pause på nogle uger. Det aktuelle stof omfatter forskellig musikteori, og jeg prøver nu at få styr på mange forskellige skalaer – bla. kirketonearterne: ionisk, dorisk, frygisk, lydisk, mixolydisk, aeolisk og lokrisk skala – samt disses sammenhæng til akkorder. Formålet er at give nogle værktøjer til at komponere simple soloer. Jeg håber det går op i en højere enhed – indtil videre virker det noget uoverskueligt.

En kær kollega er pludselig afgået ved døden, og firmaet har derfor været i chok og stor sorg i dag. Personligt begræder jeg tabet, da jeg både menneskeligt og fagligt skylder vedkommende stor respekt og taknemmelighed.

Det var dejligt at få Mathias hjem fra lejrskole igen – vi to “gamle” kunne næsten ikke få den sidste dag til at gå af bare længsel. Nu genlyder huset atter af computerspil, fjernsyn og andre velkendte livsytringer.

Vejret i dag er gråt og vådt – man fristes til at kalde det “møgvejr”. Shorts og hynder til havemøbler er nu endegyldigt pakket væk for vinteren, og snart kommer det varmere tøj i brug.

Jeg har tilladt mig at slappe af i weekenden efter en vel overstået projektleverance sidst på ugen, som kostede noget overarbejde.

Længsel! I morges har vi sendt Mathias afsted på lejrskole til Vestjylland sammen med resten af 6. klasserne på Marie Kruses Skole. De skal bo på Ribe Vandrehjem. Vi er sikre på at de unge mennesker får en rigtig god og begivenhedsrig uge med masser af fagligt indhold om Sønderjyllands historie og Vadehavets fauna – krydret med kammeratligt samvær og festlige stunder.

Men hvad med forældrene? Vi er jo overhovedet ikke forberedt på at undvære husets unge herre i en hel uge. Og hvor skal vi gøre af alle vore bekymringer over alt det der kan gå galt? Med al respekt for diverse etniske mindretal i regionen, så føler vi os i øjeblikket som et utroligt overset mindretal.

Eneste gangbare kur synes at være: at arbejde igennem, og derefter dulme nerverne med “en lille vin”. Så det gør vi!

I dag har jeg fløjet en lille tur i OY-BLL hvor jeg fik udført lidt “airwork” og trænet diverse nødprocedurer. Formålet med turen var at forberede den snarlige, obligatoriske instruktørtime, som skal forny min certifikatrettighed i endnu 2 år.

Jeg holder pause med guitar-undervisningen i disse uger, da jeg har travlt med at nå en deadline den 15. september på arbejdet. Min guitar-instruktør, Dennis, er også glad for det lille pusterum, da han netop er startet både på en musikskole i dagtimerne samt med et betydeligt antal aftenskolehold.

Denne weekend har frembudt utrolig flot sommervejr med temperaturer godt over 20 grader – uagtet at kalenderen nu siger efterår.

Jeg har måttet “ned med nakken” med en omgang ondt i halsen, snue og andre ubehageligheder i et par dage, men nu går det heldigvis stærkt fremad igen – omend den medfølgende træthed endnu ikke har fortaget sig.

En løbetur på 30 minutter er det blevet til i dag – blot som et lille plaster på samvittigheden, men der er godt nok langt op til den halve times motion om dagen, som angiveligt skulle kunne forlænge livet med adskillige år.

Vi er så småt ved at ruste os til at Mathias skal på lejrskole til Ribe om en uge. Det bliver givetvis en god tur med 5 dage spækket af oplevelser, men samtidig et ordentligt kvantespring imod selvstændighed – især for de bekymrede forældre!

Jeg er så småt begyndt at repetere flyveregler og nødprocedurer. Dette er med henblik på den to-årlige instruktørtime, jeg snart skal tage for at beholde certifikatrettigheden. Jeg har frist frem til 31. oktober, men vil helst have overstået instruktørtimen i september, mens vejret endnu er godt.

Denne fredelige weekend har budt på helt fantastisk sensommmervejr med temperaturer på op til 28 grader.

Det var helt ideelle betingelser for fredagens hyggelige vejfest samt søndagens flotte airshow Flyvningens Dage 2005 i Roskilde. Nu ømmer jeg mig blot over en lettere solskoldet ansigtskulør, som vidner om mange timer med blikket rettet op mod en sydlig himmel.