Velkommen til min hjemmeside
I dag har jeg måttet indkassere endnu et år på alderskontoen. Dermed er alderen gået fra høj til endnu værre! Hvad der burde være en festdag, er snarere en kilde til bekymring.
For de særligt interesserede kan jeg afsløre, at jeg fylder 38 hexadecimalt.
Omregnet til almindeligt 10-tals system giver det 3 x 16 + 8 = 56 år. Fy for den! så vil jeg hellere fortsat angive alderen som 0x38 ligesom enhver programmør med respekt for sig selv ville gøre 🙂
I dag på Kr. Himmelfartsdag har vi fejret Mathias’ 23-års fødselsdag. Efter vejret at dømme har han været ualmindelig artig, for der er udsigt til solskin og 20 grader så langt øjet rækker.
Dagens reception for dimitterende DTU diplomingeniører var et festligt og højtideligt foreløbigt punktum for Mathias’ studier.
Ud over talerne fra dekan, rektor, formanden for Polyteknisk Forening og en gæstetaler, var højdepunktet selvfølgelig da vores dygtige søn – som en af de 150 nyudklækkede diplomingeniører – fik overrakt sit diplom.
Nu må han se at få meldt sig ind i DTU Alumi så vi kan studere alle billederne fra receptionen.
Mathias fortsætter studierne til september, hvor han er optaget på den 2-årige kandidat-overbygning, så ved næste dimittendreception (måske i juni 2018?) kan han formentlig smykke sig med graden civilingeniør 🙂
Min mor Monna blev født 14. marts 1930, og ville derfor være fyldt 86 år i dag. Det betyder også at vi om præcis en uge kan markere 20-året for hendes alt for tidlige død den 21. marts 1996.
Utroligt, hvor alle disse år er blevet af?
I går kom Mathias træt men glad hjem fra et 3-dages skiseminar i Obertauern, Østrig. Et tilsyneladende vellykket arrangement, som dog omfattede et grimt styrt med “vrid” i knæet. Fornemt, at virksomheden, hvor han arbejder, holder et sådant årligt arrangement for alle medarbejdere.
Det giver gode erindringer tilbage til min egen tid i Programatic i slut-80’erne, hvor man holdt tilsvarende flotte arrangementer, og hvor både Anne og jeg blev introduceret til skiløbets glæder.
Et stort tillykke til Mathias, som i dag forsvarede sit afgangsprojekt, og indkasserede karakteren 10. Dermed kan han nu – i en alder af blot 22 – kalde sig diplomingeniør IT 🙂
Det kalder på stor respekt hvor målrettet og uden pauser Mathias har gennemført sine uddannelser – gymnasiet, suppleringskursus i sommerferien, og direkte videre til DTU. Alle udfordringer er blevet mødt med det samme uimponerede gå-på-mod, og nu med et fint slutresultatet.
Vi to gamle er selvfølgelig ved at revne af stolthed, men sidder samtidig tilbage i en slags nostalgisk uforståethed – vi har jo næsten lige afleveret ham i børnehaveklassen på Marie Kruse, og pludselig står han så her som ingeniør?!
Det næste halve år står på fuldtids arbejde hos den virksomhed, hvor både praktikperioden og afgangsprojektet er gennemført. Super, at både fagligt relevant arbejde og et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet på denne måde kan supplere den netop gennemførte uddannelse.
Herefter er planen, at Mathias genoptager studierne på DTU, og i løbet af 2 år kan føje titlen civilingeniør til visitkortet. Vi ønsker ham held og lykke med denne udfordring, som han helt sikkert også vil tackle med bravour.
Vi mindes vores kære mor, mormor og svigermor Ellen på denne 10-års dag for hendes død.
I dag har vi fejret at Anne er blevet endnu et år ældre – som vanligt går vi ikke her ind i en nærmere udredning af den specifikke alder.
Ud over festligholdelse med flag og hyggelig dagligdags-familie-samvær blev dagen fejret med anskaffelsen af en elegant Georg Jensen damask kimono – til erstatning for den tyndslidte, hvide frotté-morgenkåbe, som jeg på et tidspunkt havde fået i firma-julegave, og Anne havde arvet fra mig.
I dag for et år siden døde Willy på Plejecenter Engholm her i Allerød.
Utroligt at det allerede er et år siden, tiden er gået meget hurtigt. Vi tænker stadig meget på ham, skønt livet går videre, og dagligdagen efterhånden lægger et slør over den nærhed, vi følte med Willy i sygdomsperioden, hvor vi hyppigt besøgte ham.
I starten var det helt underligt, at vi ikke længere skulle have vores daglige gang på plejehjemmet, og det var også lidt mystisk at det nu var andre der boede i huset i Røglevænget.
Vi vil mindes Willy og Monna og aflægge dem et besøg på Engholm Kirkegård i den kommende weekend, medbringende blomster og lys.
Anne har i dag fået leveret sin nye, sorte Mazda CX-3 – en meget lækker og velkørende sag med alt i ny teknik og en oplevelse af køreglæde og magt over tingene.
Det var dog med stort vemod at hun måtte sige farvel til sin elskede Opel Tigra cabriolet fra 2004, som grundet alder var begyndt at give bekymringer. Jeg håber at Anne – trods savnet af vind i håret og ønsket om at skille sig ud fra de øvrige bilister – bliver glad for den nye erhvervelse.