Eksamenstid

Så er Mathias i fuld gang med sin studentereksamen, ja faktisk er 4 ud af 6 eksamener allerede vel overstået.

Eksamenskalenderen ser ud som følger:

  • 24. maj – Almen studieforberedelse, mundtlig
  • 25. maj – Dansk, skriftlig
  • 29. maj – Fysik, skriftlig
  • 1. juni – Biologi, skriftlig
  • 7-8. juni – Biologi, mundtlig
  • 26. juni – Dansk, mundtlig

Herefter skulle studenterhuen gerne være solidt plantet på sønnikens belæste hoved, og vi kan se frem til højdepunktet:

  • 29. juni – Translokation

hvor eksamensbeviset formelt udleveres.

Samme dag foregår den traditionelle køretur rundt til alle 3dz klassekammeraternes hjem, så vi ser frem til besøg af 27 glade og opløftede (og måske en smule overrislede?) nyudklækkede studenter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *