Så blev det endelig sommerferie. Efter en arbejdsmæssigt meget hektisk periode var det skønt at kunne se frem til 3 ugers afslapning.
Den første uge gik med en smuttur til Aalborg, samt at nyde friheden og slappe af i haven.
Dernæst gik turen til Venedig fra mandag den 18. til fredag den 22. juli, hvor vi skulle residere i en dejlig 110 kvadratmeter stor lejlighed med egen tagterrasse, centralt beliggende i selve Venedig by.
Vi drog afsted med højt humør og bagagen omhyggeligt pakket til et fint ophold, men ak! Ved den 1½ time forsinkede fremkomst til Venedig Marco Polo lufthavnen udeblev vores eneste indcheckkede kuffert, og der stod vi så efter at bagagebåndet var stoppet, lange i ansigterne, og kun udstyret med hvad vi gik og stod i, samt resterne af dagens madpakker og vandflasker.
Dette sendte naturligvis humøret noget på retur, specielt gav det bekymringer, at vi nu manglede Annes uundværlige kontaktlinser og briller, samt astmamedicinen. Meget bedre blev det ikke af, at vi blev oplyst om, at butikkerne allerede på dette tidspunkt havde lukket for aftenen.
Heldigvis fandt vi dog – takket være Annes gode forberedelse til turen – frem til et Coop minimarked, som havde åbent indtil 22.00, så vi kunne gå til ro – mætte, og med rene tænder og kroppe.
Hele tirsdagen gik med indkøb af tøj og andre varer til erstatning for det manglende, og heldigvis fandt vi som det første frem til en optiker, som kunne levere passende kontaktlinser. Også de følgende dage medførte hyppige besøg i tøjbutikker, afvekslende med sightseeing, og det viste sig at være meget effektivt at spadsere hele Venedig rundt, så efter et par dage følte vi faktisk at vi kendte hele byen og dens seværdigheder.
Fokus var dog mest på praktiske gøremål fremfor at lege turister, så det blev fx ikke prioriteret at sejle i gondol – eller at spise på restaurant om aftenen i lidt kikset tøj.
Hjemturen gik heldigvis planmæssigt, men vi var godt trætte, da vi endelig fredag aften kunne hvile hovedet på egen pude. For mit eget vedkommende krævede det 11 timers søvn og en efterfølgende morgen-cykeltur på 42 kilometer at få oplevelserne ud af kroppen.
Bagagen dukkede først op her på hjemmeadressen søndag eftermiddag, næsten 2 døgn efter hjemkomsten. Alt i alt har det helt klart givet stof til eftertanke med hensyn til pakning af håndbagage, når vi næste gang skal ud at rejse.
Der er ikke spektakulære planer for den sidste, nu hastigt svindende ferieuge – ud over hvad vi måtte finde på af mindre ad-hoc initiativer. I går var jeg fx på sæsonens første (og måske eneste?) flyvetur.