Efter bisættelsen af Willy har det været en frustrerende periode, hvor der ikke rigtig skete noget, man var i en slags “limbo” indtil diverse myndigheder og andre eksterne aktører spillede ud.
I løbet af ugen fik jeg dog endelig skifteretten i tale, og modtog et par dage senere skifteretsattesten som dokumentationen for, at jeg nu som enearving har fået boet efter Willy udleveret til privat skifte.
Det betyder at vi nu omsider kan starte processen med at betale enhver sit og afvikle boets aktiver og passiver. Foruden det respektindgydende papirarbejde, der venter forude.
Helt konkret har vi tilbragt adskillige travle dage på Røglevænget med at rydde op, sortere, gemme og smide ud. Dette vil blive et gennemgående tema i de næste uger og måneder indtil vi har fået “pakket” Willy ned og solgt huset.
Det er på samme tid et slidsomt hverv og en følelsesmæssig speciel oplevelse at endevende et helt livs effekter, og træffe de svære valg om dette eller hint nu skal gemmes eller smides ud.
Vi har stor respekt for minderne om Monnas og Willys liv og levned, men kan på den anden side ikke gemme alt.