Willys hjemmeside, willykok.dk, står nu tilbage som et stort værk og et vigtigt stykke dokumentation, der i hans aktive tid havde en stor og trofast læserskare med interesse for hans daglige blogindlæg om egne oplevelser, baggrund og samfundsdebat, samt alle de selvbiografiske essays.
Jeg ønsker derfor at bevare Willys side som et monument – en slags mindesten i cyberspace – over en meget stor og vellidt personlighed med et stort vid og menneskekundskab, samt en helt usædvanlig evne til at skrive på en humoristisk og engageret måde.
Derfor har jeg i dag påbegyndt en nænsom tilretning – og på sigt omstrukturering og indholdsmæssig udvidelse – af hjemmesiden til at tjene dette formål, i første omgang på “Velkommen” siden.