I dag har jeg føjet endnu et år til den i forvejen fremskredne alder. Respektindgydende 54 år er det blevet til, og det kan man jo godt blive lidt skræmt over.
Hvorom alting er var det en rigtig hyggelig dag, hvor jeg blev hyldet med hygge og gaver i den lille familie og fik fødselsdagssang på arbejdet.
Ellers er familien for tiden stærkt optaget af et projekt med opførelse af et 8 kvadratmeter drivhus i vores have, hvori chilier og andre vækster fremover skal dyrkes. Der er meget arbejde – men også en god teamånd – forbundet med projektet.