Påske i Athen

I denne påskeferie har Anne og jeg været på en dejlig storbyferie til Athen i dagene 14. til 19. april.

Alt i alt en fin oplevelse, hvor vi boede i en stor penthouse-lejlighed på 7. sal midt i det antikke Athen, og med direkte udsigt til Akropolis. Vores store terrasser fik vi dog ikke så meget brug for, da vejret ikke var rigtig lunt, faktisk snarere halvkoldt og blæsende på nogle af dagene.

Efter at have travet Athens gader tynde står indtrykket tilbage af en stor og kaotisk by med mange sølle og nedslidte bygninger – side om side med storslåede attraktioner, såvel antikke som top-moderne.

Se nedenstående fotoalbum for et udsnit af de mange indtryk.

Athen april 2014

I morgen melder virkeligheden sig igen når arbejdslivet og hverdagen atter indtræffer.

One Reply to “Påske i Athen”

  1. Hej Henning Kok! Du kan sikkert ikke huske mig, men jeg arbejdede på tegnestuen hos CJK i
    perioden 1964 – 1972 da råjerns produktionen stoppede. Din far Willy Kok var min nærmeste foresat og jeg husker med glæde det fine samarbejde vi havde.Jeg ved ikke hvorledes det går din far, men jeg har forstået, at det ikke er for godt.Jeg husker at du af og til kom på din fars kontor på Norden. Efter Norden arbejdede jeg nogle år på Eternitfabrikken, og derefter som fabrikschef på B&C Danmark,ejet af Dansk Eternit.Er nu pensionist.
    Med venlig hilsen Ivan Pedersen Faurholdt, Sæby, Nordjylland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *