I dag har vi fejret Mathias’ 20 års fødselsdag i skønt og solrigt forårsvejr og med gang i havegrillen. Dagen markerer samtidig endegyldigt farvel til tiden med en teenager i huset, et forhold som i hvert fald forældrene har svært ved at fatte – måske også fordi det fremhæver vores egen fremskredne alder.
Desværre er det også i dag etårs-dagen for Willys nedtur, som bragte ham i hans nuværende kedelige situation på plejehjem.