Juleferie

Endelig juleferie! Så kan arbejdet glemmes for en stund og familiehyggen træde i forgrunden.

Min far Willy gennemgik i går sin brokoperation på Hørsholm sygehus. Alt gik godt, men han måtte uventet tilbringe natten i hospitalssengen. Nu er Willy atter hjemkommet til Røglevænget, og har tilsyneladende kun minimale mén. Oven i købet har han inviteret til middag i morgen i anledning af Herdis’ fødselsdag.

Ellers startede ferien lidt skævt, idet min PC gav et højt knald og en ildelugtende røgsky, da jeg i aftes forsøgte at tænde den. En hastig undersøgelser (som primært foregik med lugtesansen) viste, at i hvert fald strømforsyningen var brændt af.

Så i formiddag har jeg indkøbt en ny Enermax 350W low-noise strømforsyning. Det var med skælvende og svedige fingre, at jeg for et øjeblik siden atter forsøgte at tænde for PC’en, men til min store glæde (og ualmindelige held!) ser alt ud til at virke fint.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *