Fredelig vinterstemning. Weekenden har været præget af afslappet familie-samvær samt dejlige traveture på sneklædte (og glatte!) skovveje i det smukke vintervejr. Mathias har været ude og konstatere, at isen på vores lille sø kan bære.
For mig må vintervejret i Danmark gerne forblive på dette overkommelige niveau resten af sæsonen. Derimod må der gerne være god sne i Säfsen om et par uger, hvor vi skal på skiferie. Lige nu ser det fint ud ifølge Snörapporten.