Den første arbejdsuge efter vinterferien var ikke spor sjov. Den indebar hektisk tilbudsarbejde på overtid og starten på et udfordrende projekt. Men nu er den overstået, og familien ser frem til en afslappende weekend.
Torsdagens tandlægebesøg, som var endnu et skridt i kampen mod paradentose, har resulteret i de sædvanlige symptomer – ømhed og hævelse i hele munden. Det plejer at vare op til en uge før det fortager sig, så man føler at der er fuld valuta til gengæld for tandlægeregningen 😉
Jeg har oparbejdet en større backlog af teknisk læsestof, jeg skal have gnavet mig igennem. Det drejer sig om XML, XSD, web services, serviceorienteret arkitektur og digital forvaltning, som alle er aktuelt arbejdsrelevante emner.
Hvor finder man mon endnu et billigt sæt Topcom Butler 2900 Triple Pack, nu hvor de er udsolgt i Coop Medlemsbutikken? Vi vil gerne have endnu flere trådløse telefoner tilsluttet.