Brugt sommerferie

Haves: 1 stk. brugt sommerferie! Her hvor ferien synger på allersidste vers, kan vi dog glæde os over det superfine sommervejr, der omsider indfandt sig i den forgangne uge. Den tilstundende arbejdsuge vil givetvis betyde stønnen over varmen indendørs, mens vi sender længselsfulde blikke ud i solskinnet.

Ellers har ugen stået på almindelig ferie-afslapning med små afstikkere – bla. til Vor Frelsers Kirke, Guiness World of Records museum og kanotur på Lyngby Sø.

Mathias starter i 5.b på torsdag, og indtil da må han klare sig lidt ad hoc med bla. farfars mellemkomst. Det bliver sikkert sundt at få lidt mere struktur på hverdagen efter ugevis af det søde driverliv.

Vores farfar er endnu ikke helt frisk efter at han i fredags fik et ildebefindende på en cykeltur i sommerheden. Det var lidt af en forskrækkelse, da han kontaktede os fra Hillerød Sygehus, hvor han var indlagt, og fortalte om tildragelsen. Læs mere om hændelsen på Willys weblog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *