I dag er jeg startet på private guitarlektioner hos læreren fra aftenholdet på Den Rytmiske Aftenskole, som giver privat undervisning til en yderst rimelig pris. Jeg kan nå at tage 8-10 lektioner indtil aftenkurset starter igen til september.
Det er udfordrende at “være på” konstant i en time og udstille sit manglende talent, men samtidig tilfredsstillende at vide, at jeg igen er på en målrettet kurs til at blive bedre – uden fare for at tabe “kadence” hen over sommeren.
Arbejdsmæssigt er dagene præget af en hård start på et nyt og spændende – men også udfordrende – projekt.
På søndag har jeg planer om at besøge Airshow 2005 på Flyvestation Karup. Muligvis kombineret med et familiebesøg hos Ellen og Gunnar i Nørresundby.