En kold skulder! Efter den sidste måneds 4 injektionsbehandlinger med cortison (binyrebarkhormon) og lokalbedøvelse har jeg stadig store problemer med min højre skulder, som giver store smerter og nedsat mobilitet.
Lægen mener nu at jeg har en “frossen skulder” (periathrosis humeroscapularis), som er en betændelsestilstand (inflammation) i skulderens ledkapsel, som bevirker en skrumpning, og dermed nedsat bevægelighed.
Tilstanden forløber i 3 faser:
Fase 1 – varighed 2-6 måneder
- Smerter diffust lokaliseret til skulderen med udstråling til overarmen
- Forværring af smerterne om natten og ved bevægelse
- Bevægelsesindskrænkning af skulderen i alle retninger
Fase 2 – varighed 6-12 måneder
- Bevægelsesindskrænkning af skulderen, men smerterne er væk
Fase 3 – varighed 2-3 år
- Gradvis genvinden af bevægeligheden
Der er ikke nogen kendt behandling for lidelsen, ud over lindring med smertestillende og antiinflammatoriske midler, som jeg allerede anvender.
Det er jo ikke just opmuntrende udsigter for de næste 2-4 år! Skønt lidelsen indtil nu var ukendt for mig, syntes det alligevel som at få en “kold skulder” med den nyhed. Men prognosen skulle være næsten 100% sikkerhed for helbredelse, så der er da lys for enden af tunnelen!
Diagnosen kan dog først stilles efter en ultralydsundersøgelse, som derfor er næste skridt på vejen.
Ellers har vi holdt Sankt Hans aften under private former sammen med Willy, som efterhånden er blevet helt flink til at gå selv, kun hjulpet af sin stok.