Så er sommerferien slut, og den første uge på arbejde er gået. Sommervejret viser sig heldigvis stadig fra sin bedste side.
Det blev en god og afslappende ferie med en lille uge i sommerhus ved Saltum Strand og tid til en mængde praktiske gøremål i hjemmet.
En nylig ultalydsscanning af min smertende og bevægelseshæmmede højre skulder har bekræftet diagnosen “frossen skulder”. Så nu er det formentlig blot at væbne sig med tålmodighed i det næste par år og afvente at tilstanden bedres.
Efter ferien er jeg startet på en ny og spændende opgave på arbejdet, og det næste år tegner allerede fra start til at blive hektisk og udfordrende.