Oktober startede med en fantastisk smuk efterårsdag – lun, masser af solskin og næsten ingen vind. Jeg benyttede lejligheden til en lille 5 km løbetur i skoven – i astadigt tempo, men uden (ret mange) pauser.
I morgen starter Anne på sit nye job som Marketing Manager i Eitzen Gas. Jeg tror det bliver godt for hende med luftforandring og nye udfordringer. Tilfældigvis flytter Eitzen Gas også i morgen ind i samme Regus kontorhotel, hvor jeg har min daglige gang hos en kunde.
Jeg har for alvor taget kampen op mod paradentosen, idet jeg nu har opsøgt en tandlæge med speciale i paradentosebehandling. Behandlingen indledes med 2 grundige tandrodsrensninger, samtidig med at en antibiotikakur starter. Så jeg er klar og “bevæbnet til tænderne” med skrappe penicillinpiller. Et af præparaterne har den uheldige bivirkning at det virker som antabus. Så det kan være at man bliver helt afholdende i løbet af de 12 dage kuren varer 😉