I tirsdags overnattede vi på Hotel Vejlefjord. I sandhed en perle med hensyn til beliggenhed og naturskønne omgivelser, omgivet af skov og lige ned til Vejle Fjord. Vejret var nådigt, og vi havde nogle dejlige gåture rundt i området.
For mig var det en ganske særlig personlig oplevelse at genopleve dette smukke sted. Min mor Monna var i min tidlige barndom indlagt på Vejlefjord i 2 x 3 måneder i 1968 og 1971 til behandling for depression og angst, den gang hed stedet Jysk Nervesanatorium.
Det var selvsagt ikke lykkelige omstændigheder, og en stor mundfuld for en lille purk på 7 år at skulle opleve sin mor psykisk syg og indlagt på psykiatrisk hospital 200 km væk fra hjemmet i Aalborg, hvilket betød at dagen og vejen måtte klares af min far Willy – en travl og ophængt erhvervsmand – og jeg, og med hjælp fra en pensioneret dame, fru Bülow, der som “guvernante” skulle passe mig efter skoletid.
I dag er stedet en eksklusiv og unik blanding af hotel, konferencefaciliteter og rehabiliteringssted for hjerneskadede patienter, og absolut anbefalelsesværdigt at besøge.
Selv efter de mellemliggende 45-50 år kunne jeg tydeligt kende de spektakulære bygninger, omgivelserne i parken, skoven, fjorden og den nærliggende Stouby. En dejlig, men også lidt melankolsk oplevelse, hvor jeg sendte mange tanker til mine afdøde forældre.