I dag for præcis 25 år siden sagde Anne og jeg “ja!” til hinanden på det gamle Aalborg Rådhus. Det skete i forbindelse med vores etablering som husejere i Allerød, hvor vi fandt det hensigtsmæssigt med lovformeligt “papir” på hinanden. Forud for dette lå over 10 år sammen.
Det er således ikke nogen overdrivelse at sige, at vi har kendt hinanden “altid” – eller i hvert fald størstedelen af vores liv. Alligevel er det lidt af en erkendelse, at vi nu har rundet sølvbryllupsalderen, når man betænker, hvor “gamle” vores egne forældre virkede, da de havde sølvbryllup. Dette viser kun hvordan opfattelsen af tid, alder og milepæle ændrer sig gennem livet.
Dagen er passeret i al ubemærkethed, vi har ikke pt. konkrete planer om festivitas, da vore gamle fædre er ikke lige i topform i denne tid, men mon ikke det bliver til en lille komsammen når vejret igen bliver lunt, og haven viser sig fra sin imødekommende side?
Til gengæld har vi betænkt hinanden med flotte gaver og en hyggelig middag på restaurant.
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at udtrykke kæmpestor hengivenhed og tak overfor min egen dejlige Anne, som i alle disse år har været til uvurderlig glæde, støtte og inspiration for mig. Hun er kærlig og omsorgsfuld, både som ægteviv og mor, men også overfor alle andre, hun sætter pris på. Desuden har hun den beslutsomhed og handlekraft der skal til for at styre to nørder med ringe praktisk sans.
Jeg er ydmyg og privelegeret over at nyde hendes gunst, og glæder mig til de næste 25 år sammen!
