I dag for 12 år siden døde Monna efter en svær sygdom.
Willy har nu været udskrevet fra sygehuset i 5 dage, og er i stadig bedring. Kræfterne er endnu ikke overvældende, men han klarer sig godt med lidt hjælp fra os.
Velkommen til min hjemmeside
I dag for 12 år siden døde Monna efter en svær sygdom.
Willy har nu været udskrevet fra sygehuset i 5 dage, og er i stadig bedring. Kræfterne er endnu ikke overvældende, men han klarer sig godt med lidt hjælp fra os.
I dag ville min mor Monna være fyldt 78 år. Hun døde desværre for snart 12 år siden.
Min gamle far Willy er indlagt efter et tilbagefald, som indtrådte for et par uger siden. Vores første formodning var at årsagen kunne være en ny blodprop, men diagnosen kom til at lyde på urinvejsinfektion, som var gået i nyrerne, og efter et par dages kur med antibiotika går det nu allerede meget bedre.
Ellers ser hele familien frem til 10 dages påskeferie, som netop er startet.
Efter at have fået Anne helskindet hjem i onsdags efter en hektisk tur til Dubai, kunne vi i dag fejre hendes fødselsdag. Tillykke til Anne med det ikke nærmere oplyste antal år 😉
Hele familien ser frem til en afslappende vinterferie den næste uge. Der bliver ingen skiferie i år.
Januar gik med noget skrantende helbred for alle i familien.
Af denne årsag kom Anne desværre ikke afsted til Singapore, hvor hun skulle have deltaget i firmaets ledelsesmøde i denne uge. I morgen rejser Anne til Dubai, hvor hun har arrangeret en større kundeevent.
Efter en vel overstået jul randt året 2007 ud, og vi fejrede som vanligt nytårsaften for os selv i vor lille familie.
Herfra ønskes et godt nytår 2008 til alle!
Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune har gjort bogen Fortid i Lillerød tilgængelig på nettet. Den burde man jo nok læse lidt i – hvis man havde tid 😉
I dag har vi bryllupsdag. Tak til min egen Anne for de foreløbig 19 dejlige år.
Vi fejrede dagen i fredags med en god middag på A Hereford Beefstouw, efterfulgt af en forrygende god koncert i Pumpehuset, hvor det fantastisk velspillende århusianske bluesband Blue Junction optrådte.
Willy blev flyttet fra Gentofte til Hillerød i går. I dag var han meget friskere – faktisk sit gode, gamle jeg, og i morgen kommer han hjem. Dette er en stor lettelse, forhåbentlig har det hele blot været en falsk alarm.
Willy er desværre atter blevet ramt af en mindre blodprop og blev indlagt på Gentofte Sygehus i aftes. Blodpropppen har givet lidt svækkelse i venstre side. Senere i dag bliver han overført til Hillerød, hvor han skal i gang med genoptræningen igen.
I går fejrede vi Willys 80 års fødselsdag på Hotel Ebeltoft Strand. En flot og vellykket fest, som jeg tror at Willy var meget glad for.
Efter festen hentede vi Christian, den hollandske udvekslingselev, som skal bo hos Mathias i de næste 4 dage.