I denne uge har hele familien holdt vinterfri, og besøgte i den anledning Norge på en lille 5-dages skiferie til Norefjell, beliggende ca. 150 km nordvest for Oslo. Anne har flere gange tidligere besøgt Norefjell i forbindelse med firmaarrangementer i Eitzen regi.
Det var helt rart at få “brædderne” på igen efter en pause på et par år, og vi nød alle at slappe af i Quality Spa & Resorts fine faciliteter og det udmærkede skiterræn. Blot led vi lidt under temmelig lave temperaturer, -12° til -15°, kombineret med en lidt vel frisk vind.
På mandag starter hverdagen igen uden udsigt til yderligere fridage før påsken i april.