Om få dage kan Mathias fejre sin 17-års fødselsdag, og øverst på ønskesedlen står en ny stationær PC, altovervejende beregnet til computerspil. Dermed bliver den 2 år gamle bærbare Dell XPS 1530 dedikeret til skolearbejde, en rolle den oprindelig var tiltænkt.
Og det er jo ganske smart tænkt at ønske sig en ny PC, for “den gamle” er jo temmelig let at lokke til at deltage i sådanne projekter! Efter en hastig scanning af markedet for færdigsamlede high-end PC’er, er valget endnu en gang faldet på en selvbygger-løsning.
Her er den foreløbige indkøbsliste:
- Processor: Intel Core i7 860
- Gafikkort: ASUS EAH5850 DirectCU TOP/2DIS/1GD5
- RAM: 8 GB (4 x 2 GB) Kingston HyperX DDR3-1600
- Bundkort: ASUS P7P55D
- Harddisk: WD Caviar Black 1 TB SATA Hard Drive
- Kabinet: Antec Nine Hundred Two
- Strømforsyning: Antec EarthWatts 750
- Blue-ray drev: LiteOn iHOS104
- Operativsystem: Microsoft Windows 7 Home Premium
Dertil kræves en god fladskærm, som den unge herre selv må bekoste.
Alt i alt en monster-spillemaskine i den høje ende, og derfor ikke en ubetydelig investering, men så kan man forhåbentlig også få fred på hardware-fronten de næste par år!
Ellers har weekenden har budt på omskifteligt forårsvejr, havearbejde og høsnue.