Mathias er i disse dage med sin klasse på rejse til Holland, og bor nu hos en familie i Beesd med en jævnaldrende dreng. Det er en udvekslingsaftale som Marie Kruses Skole har med den hollandske skole O.R.S. Lek en Linge i Culemborg i det centrale Holland.
Det startede med en forskrækkelse, idet Mathias’ mobilabonnement ikke var åbnet for udlandstelefoni. Heldigvis kunne en hastig tilmelding hos Telmore klare sagen, og vi fik i morges et opkald fra Mathias’ mobil.
Her sidder vi to gamle og bekymrede forældre så tilbage og græmmer os over at huset virker underlig tomt og stille uden Mathias.