Efter en lang og lun eftersommer er vi lige pludselig midt i et køligt, blæsende og regnfuldt efterår.
Perioden har været præget af travlhed på alle fronter.
Mathias går nu i 9.b og startede skolesæsonen med en lejrtur til Viborg, efterfulgt af en større afleveringsopgave. Han bliver også bombarderet med information om valg af uddannelse efter 9. klasse. I uge 43 skal han i erhvervspraktik som radiograf på Hillerød Hospital.
Anne er med sit firma flyttet til det nye flotte domicil på Amerika Plads. Jeg fik selv lejlighed til at besigtige byggeriet i forbindelse med en storslået fest i anledning af Eitzens 125 års jubilæum. Arrangementet omfattede bla. en eksklusiv rundfart i Københavns Havn og Øresund, samt en stort anlagt fest i Kulturkajen Docken, hvor der blev serveret mad og underholdning fra mange forskellige verdensdele – bla. vores egen Poul Dissing med “Om lidt er kaffen klar”.
Jeg selv har haft en meget travl periode på arbejdet, som dog ser ud til at lette noget nu.
Det står ualmindelig skrælt til med flyvningen – nu hvor sæsonen går på hæld har jeg indtil videre kun haft et par enkelte flyveture i år.
Vi ser alle frem til efterårsferien om 1½ uges tid.