School’s out! I torsdags afsluttedes en 10-årig æra på Marie Kruses Skole med en festlig og højtidelig translokation, hvor Mathias sammen med de øvrige 9.- og 10.-klasses elever fik overrakt afgangsbeviset. Dermed er ikke bare eksamen men hele folkeskolen et overstået kapitel for Mathias, som efter sine fine resultater kan nyde en velfortjent ferie.
Til august går det løs igen med start i 1.G på Allerød Gymnasium, hvilket utvivlsomt bliver et helt nyt – men forhåbentlig mindst lige så godt – kapitel.
Festligheden understreges yderligere af fantastisk flot sommervejr, som har gjort weekendens haveophold til en ren nydelse. Vandstanden i vores sø er forlængst normaliseret efter oversvømmelsen for et par uger siden.