|
|||
|
I dag har vi fejret Annes fødselsdag på hyggelig vis med små gaver og god mad. Mathias starter nu sin vinterferie, som forhåbentlig vil blive dedikeret til den forestående større opgave i almen studieforberedelse, samt repetition og opgaveregning i fysik. Der bliver ingen skitur i år, men som et lille plaster på såret holder Anne og jeg et par forlængede weekender i tilknytning til den kommende uge. Morten Messerschmidt (DF) spidder i sit blog-indlæg Fri mig for jeres lighedsvelfærd utrolig præcist vores kolos af et velfærdssamfund. Et velfærdssamfund, hvor over halvdelen af befolkningen forsørges af det offentlige, mens venstrefløjen stadig ser sig selv som korsfarere, der kæmper for stadig mere “lighed”. Et velfærdssamfund, hvor enhver der ikke vil selv, ynkes af samfundet, mens de virkelig svage er dem, som arbejder hårdt, klarer sig selv og passer på sin familie, men som gang på gang ser sig forfulgt og plukket i form af nye skatter og afgifter, indført af samfundet i den hellige “ligheds” navn. Messerschmidt slutter med at konkludere, at ikke kun økonomien, men hele den danske samfundsmoral kræver reformer. Hvor har han ret! En af de absolut dårligste oplevelser i det nu forgangne 2011 var at blive snydt og bedraget for over 12.000 kroner af svindleren Poul Erik Baljscher og Storkøbenhavns Trafikskole. I mit blog-indlæg af 23. april 2011 berettede jeg om vores horrible oplevelser med den skandaleramte køreskole, og hvordan den ivrigt gennem medierne forsikrede de mange skuffede elever, som havde penge i klemme, at selv om virksomheden var under afvikling, ville alle berørte få deres penge tilbage. Det sidste livstegn vi personligt oplevede fra køreskolen var nedenstående mail:
Herefter ventede vi (u)tålmodigt i endnu en periode. Men meget snart fremgik det jo klart af CVR-registeret, at virksomheden var ophørt pr. 30. april 2011, dvs. en uge efter mit blog-indlæg, og 4 uger efter det offentlige løfte om tilbagebetaling til alle berørte. Aldrig en lyd hørte vi før eller siden fra køreskolen. Blot “… I får selvfølgelig alle pengene tilbage …” og så: Slut! Radiotavshed! We are out of here! Good-bye suckers! Siden er ægteparret Poul Erik og Jena Baljsher sjovt nok som sunket i jorden. Ingen søgninger på Krak, Google, eller andre tilsvarende søgemaskiner giver længere hit på virksomheden, navnet eller den daværende bopæl Virum Vandvej 48. Om de stadig bor der, eller er flyttet til en anden adresse? by? landsdel? planet? er selvsagt uden for min rækkevidde eller værdighed at forholde mig til. Tilbage står blot, at disse mennesker på ussel vis har bedraget os for et anseeligt beløb (for mange vil kr. 12.190,- efter skat svare til en hel månedsløn), og kostet specielt Mathias en ordentlig nedtur i sin stræben efter kørekortet. Og gad vide hvor mange andre der, som os, har lidt tab i dette forløb? Et er, at de har snydt os for pengene. Man kan ikke forvente dårlig samvittighed hos den slags mennesker af den årsag. Men det er gyseligt at tænke på, at beløbet sandsynligvis nu er indgået som startkapital for endnu et uhæderligt fusker-foretagende, hvor andre godtroende køreskoleelever (eller måske andre former for kunder?) vil blive skuffede, frustrerede og lide tab! Føj! siger jeg bare … Så gik den første uge af 2012. Da vi har haft en rigtig arbejdsgiver-jul i år, var den første arbejdsuge en lang 5-dages uge. Grundet ekstraordinær travlhed på arbejdet, har der oven i købet været 2-3 dage med aften-/nattearbejde. I morgen søndag skal jeg hente Willy hjem fra sin juleferie i Ebeltoft. Alt i alt synes erindringen om en afslappende juleferie allerede fjern, og smuldrer hastigt dag for dag. Så nåede vi til afslutningen af året med 2011 med ny regering, økonomisk krise og alle de øvrige udfordringer, vi kender så godt. Julen gik som juler nu engang skal gå, men en blanding af hektiske sidste-øjebliks forberedelser, boende gæster, spiseri og atter spiseri, efterfulgt af en stressende myriade af madrester – og egentlig meget begrænset tid til at slappe af og nyde det, der burde være en fredfyldt højtid. Men nu er den vel overstået, og vi nyder de sidste af de få, men eftertragtede fridage i denne arbejdsgiver-jul. Mathias holder nytårsaften med klassekammeraterne i år, så vi to gamle sidder alene og holder i hånd. Herfra skal lyde et fuldtonet: Godt nytår! Mathias har i dag afleveret sit 3.g studieretningsprojekt, som på små 30 sider belyser sygdommen kolera ud fra en biologisk og historisk synsvinkel. Dermed slutter en hektisk 2-ugers periode, hvor den unge mand har prøvet kræfter med en større, selvstændig opgaveløsning med realistisk indblik i informationssøgning, strukturering, skrivning og den uundgåelige opløbsfase med frustrationer, tidnød, logistiske udfordringer mv. Vi to gamle har været henvist til en ængstelig plads på sidelinien – uden aktiv medvirken, men med mulighed for at komme med et praktisk hint i ny og næ I disse dage, hvor den nye røde regering stolt fremlægger finanslovsforslag med skatte- og afgiftsstigninger for 5 milliarder, og hvor Enhedslisten til gengæld modtager milde gaver på vegne af arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og andre grupper af subsidiemodtagere, er det beskæmmende hvordan danskerne tilsynedladende bekymringsløst tror, at vi blot kan blive ved med at kræve ind gennem udbygning af verdens dyreste velfærdssamfund. I sit blogindlæg “Hvornår brister boblen?” påviser samfundsforsker og professor Peder Nedergaard et desparat behov for reformer i Danmark, så vi med en offentlig gæld på 100 milliarder ikke skal komme til at dele skæbne med de sydeuropæiske økonomier, der på stribe kommer i alvorlige vanskeligheder. Det er tankevækkende at der ifølge blogindlægget nu er 2.049.000 danskere på offentlige forsørgelsesydelser, herunder:
Herudover er 92.000 i beskæftigelse med offentlige løntilskud. Til sammenligning er 2.677.000 er beskæftiget på det ordinære arbejsmarked, dvs. uden offentlige løntilskud, og af disse er omkring 760.000 offentligt ansat. Alt i alt kommer man frem til at under 2 millioner privat ansatte skal brødføde næsten 3 millioner, som lever af de offentlige kasser. Dette er et fuldstændig uholdbart misforhold, som vi som danskere hverken kan byde os selv, vore børn eller børnebørn! Gøres der ikke gennem reformer noget ekstraordinært for at ændre dette forhold, vil det kun blive endnu værre i takt med den demografiske udvikling, hvor der kun er 4 der går ind på arbejdsmarkedet hver gang der er 5 der forlader det. Og de mange ældre vil betyde endnu flere på overførselsindkomster og et øget behov for udgiftskrævende sundhedsvæsen. Og hvad gør regeringen i denne situation?
Man skal vist være socialist for at kunne forstå logikken i dette. Den eneste sejr må vist (ud over Enhedslisten) tilfalde janteloven og den mindste fællesnævner! Efter årelangt tilløb har vi entreret med en anlægsgartner om at få fjernet de uskønne bjergfyr ud mod vejen og i stedet få plantet en bøgehæk. Ved samme lejlighed blev 8 træer i naboskel mod syd fældet, så vi fremover kan få mere sol på terrassen. Men ak! Under rodfræsningen, som jeg overværede i bekymring for YouSee antennekablet, nedgravet af mig selv for år tilbage, blev vort TDC telefonkabel i stedet revet over. Så nu kan vi se frem til en periode med død telefon og ADSL samt et fremtidigt intermezzo med gravesjak fra TDC. Og dagens bekymringer er ikke slut endnu – om lidt fremlægger regeringen sit finanslovudspil. Til lykke til Willy, som i dag fylder 84 år. Vi har som vanligt fejret dagen med en lille middag på Drejøvej, hvor gode, men simple middagsretter for tiden er i fokus – i lørdags skipperlabskovs, i dag hjerter i flødesovs. Også traditionen tro med hyppige besøg af Halloween-udklædte børn, der med udsagnet “Gys eller guf!” forventer indkassering af slik i de medbragte poser og bøtter. Konfronteret med betingelsen: “Så vil vi først have noget gys!” afslører børnene en vis rådvildhed – måske et tegn på en ny generation af borgere i velfærdssamfundet, der selvsikkert kræver opfyldelse af rettigheder uden tanke for de medfølgende pligter? 31. oktober var samtidig første dag efter weekendens omstilling til vintertid. Desuden en tankevækkende og bekymrende markering af at jordens befolkning nu har passeret 7 milliarder. I løbet af mine ca. 50 år er befolkningstallet dermed vokset med 133% fra omkring 3 milliarder. Således lød nummeret, som Mathias trak på dagens session – eller som det hedder nutildags, Forsvarets Dag – på Høvelte kaserne. Dermed styrede han med stor margin udenom at blive indkaldt til værnepligt efter vel gennemført studentereksamen. Grænsen for MÅSKE at blive indkaldt var omkring 4000 – et forhold, der utvivlsomt kan forklares med det store antal frivillige rekrutter. I stedet kan han nu med tryghed nyde resten af efterårsferien. |
|||
|
Henning Kok • Drejøvej 6 • 3450 Allerød • 48140902 • mail (@) henningkok.dk 20 queries. 0n330 seconds. |
|||
torsdag den 9. februar 2012 kl. 23:40 | 
