Apple TV

Vores 6 år gamle Mac Mini valgte desværre at “stå af” for nylig. Vi har gennem årene sporadisk brugt den pænt designede “madkasse” som entertainment-center til afspilning af Netflix, YouTube, DR TV mv.

I erkendelsen af at førnævnte device ikke stod til at redde, og at en tilsvarende nyere model ville stå i omkring kr. 6.000,-, søgte jeg nye veje, og har i stedet anskaffet den lille Apple TV 32 GB (4. generation) boks, som kunne fås på nettet for kr. 1.149,-. Det var dog med blandede følelser, for anmeldelserne har ikke været entydigt gode, og jeg var selv skeptisk ved udsigten til at mangle en “rigtig” computer i rollen.

Efter nogle ugers afprøvning må jeg dog sige, at det lille apparat med sin målrettede funktionalitet og simple fjernbetjening har bestået sin prøve, og har charmet sig ind som et godt og effektivt alternativ til sin tidligere, nu afdøde storebror. Så længe behovet indskrænker sig til Netflix, YouTube og DR TV er det en ideel lille sag, som man dog skal vænne sig lidt til, men jeg er sikker på at vi fremover får mange gode stunder sammen, og at der sikkert også kommer flere attraktive apps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *